CPHFW set fra sidelinjen

Turen til København blev på stedet. To dage efter familieturen til Spanien var slut, satte jeg mig på flyet. Jeg havde egentlig besluttet mig for at jeg ikke skulle af sted denne sommer, men så kom der flere invitationer jeg simpelthen ikke kunne modstå.

Første dag startede med et event hvor jeg fik møde flere af de andre talenterne i Avtajeva, en rigtig god gruppe som nærmest blev limet sammen resten af ugen. Derefter hoppede vi på cyklerne (og jeg fik fuld forståelse for hvorfor de lokale frustreres over turister der roder til myldretiden) og satte kursen mod den første visning under CPHFW:OpéraSPORT.

Jeg havde mildt sagt FOMO efter sidste års modeuge, og var derfor ekstra spændt på hvad Awa og Stephanie havde lavet denne sæson. “Growth” blev en værdig åbning på ugen, præsenteret i strålende solskin i smukke Carl Jacobsens Have. Visningen var en af dem jeg havde glædet mig mest til, men det mest bemærkelsesværdige var alligevel at Awa Malina havde født sin søn kun dagen før.

Kollektionen bestod af lyse farvetoner, transparente lag, blonder og legende elementer, fra sportslige indslag som New Balance-sko og tekniske stofvalg til feminine detaljer duoen er så gode til.

Næste stop varStem, som bød på en helt anden energi. I et industrielt varehus sad et team på række og syede ødelagte T-shirts sammen, som gæster havde taget med (glemte at tage min med), samtidig med at modellerne gik rundt om dem. Alle beklædningsgenstande i kollektionen var skabt af eksisterende restmaterialer, hvilket gjorde reparationen til en naturlig del af præsentationen.

Dagen blev afsluttet hos “Newtalent”Taus, en personlig favorit, som også skilte sig ud. I præsentationsformatet poserede modellerne dramatisk foran glitterfyldte sneglehuse. På trods af de kunstneriske omgivelser var det tøjet der virkelig fangede opmærksomheden. Det første look gav mig med det samme associationer til Dilara Findikoglu, en kompliment af højeste grad. Stylingen af Louise Borchers var også meget gennemført, med strømper snoet og klippet rundt om skoene og Pandora-smykker uden for det sædvanlige.

Som hovedsponsor var Pandora også godt repræsenteret i kollektionen. “Juho”-tasken var dækket af en blanding af smykker og ringe, mens en af modellerne bar en oversized trenchcoat, buttoned to the TOP (iykyk), med øreringe syet direkte ind i kraven som en slags smykkeapplikation.

Mit favoritlook var derimod noget der stod i stor kontrast til sidste års “sommerlige” præsentation. En skulpturel overdel med et print der kan minde om gammelt tapet, dekorative knapper og en matchende capribukse i samme farve.

Dag to startede på Refshaleøen, hvor bådeThe Royal Danish AcademyogSAFD(Scandinavian Academy of Fashion Design) præsenterede deres studenterkollektioner i rå industrielle omgivelser. Jeg elsker at tage til studentervisningerne. Der er noget ekstra sjovt ved at se hvad unge designere laver når de stadig har friheden til at eksperimentere, uden at skulle tage lige så meget hensyn til det kommercielle.

Efter både en bådtur og en Uber nåede vi lige akkuratMKDT Studioidet det første look kom ud i haven. Modellerne kom i en tydelig farverækkefølge, først dem klædt i hvidt, derefter beige og gråt, før det hele endte i sort. Ligesom hos OpéraSPORT dukkede der også blomster op på modellerne, men her i en langt mindre dramatisk version.

Paolina Russoafsluttede dagen med en visning der var sjov, men også mildt sagt kaotisk. Dagen før havde de ændret billetterne fra kun inviterede til at åbne showet for publikum, det kunne man mærke. Efter at teamet omsider havde formået at skabe nok plads uden for lokalet, kom modellerne ud i farverige og sjove looks - flere på skateboard. Blandt modellerne var også Ella Emhoff, Kamala Harris' stedatter, mens de kæmpestore statement-smykker fra Tétier var måske det der skilte sig allermest ud.

HosHenrik Vibskovblev modevisningen flettet sammen med en kunstnerisk performance, med noget så hverdagsagtigt som lotion som udgangspunkt. Mønstre og print blev mikset på kryds og tværs, silketørklæder blev stylet på legende måder og mange modeller havde “ikke-brillerne” balanceret helt yderst på næsetippen.

Den sidste dag startede medI.AM.ISIGO(tidligere vinder af Zalando Visionary Award) og en ganske anderledes præsentation end resten af ugen. Modellerne bevægede sig gennem en installation iført skulpturelle beklædningsgenstande og masser af teksturer, blandt andet lavet af bananfibre.

Solitude Studiostog os med til Helligåndskirken. En af de få gange du får mig til at møde op i kirken er tydeligvis for et modeshow. Skuldre og knæ, derimod? På display. Med et smukt soundtrack, naturligt sollys og kalkbelagte gulve åbnede en af mine favoritmodeller, Irina Frankild, visningen i en skulpturel kjole. Så kom modellerne ud i platformssko, intrikate blonder, eksperimentelle silhuetter, mini-shorts, unikke lommer og kontrastkanter mod transparente materialer. Det var så Ghesquière-coded, på den bedst mulige måde. Uden tvivl en af de stærkeste visninger under CPHFW.

Efter visningen løb jeg hen til Maria Torquato, som også gik med i showet. Vi lærte hinanden at kende under CPHFW sidste år, og hun er altid en af dem jeg glæder mig til at se på gaderne hver sæson.

Sidste stop varCollina Strada, måske den visning jeg havde glædet mig allermest til. Det New York-baserede mærke var årets internationale gæst og faktisk grunden til at jeg endte med at forlænge turen med to dage, efter at de tilbød at klæde mig til visningen.

Operaparken var den perfekte lokation for Collina Strada og “Delirium in Bloom”, sponsoreret af The Climate Pledge. Alle looks var lavet af rester fra studiets tidligere kollektioner, og de bløde pasteltoner blev kombineret med alt fra forskellige teksturer og lag på lag til fascinerende og uventede måder at arbejde med stofferne på. Da vinden tog fat i tinseltrådene i modellernes hår, så det næsten ud som om de lige var kommet op fra havet med tang i håret.

Sokkerne havde fået en lille opgradering og var byttet ud med open-toe-sokker, hvor min favorit var et par lavet af pailletter. To hunde fik også deres egen tur på catwalken, mens den transparente “nøgenkjole” føltes meget rigtig for øjeblikket, i en tid hvor stadig flere designere bevæger sig mod tynde og transparente materialer.

Og med det var jeg meget glad for, at jeg besluttede mig for at blive de to ekstra dage.